Nyt fra Kredsen 15. November 2016

                                   

Kære kolleger                                                                              

Jeg skriver til jer i anledning af Visible Learning projektet. Vores fagblad Folkeskolen har i nr. 19, som udkom den 3.november et tema om synlig læring. Chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen giver sin lederartikel overskriften: ”Synlig tvang” – men nederst i artiklen skriver hun: ”Kun i Skanderborg er kommunen gået en anden vej med et sjældent set kunstgreb: ”De har gjort det frivilligt og involveret den lokale lærerkreds.”

En af tillidsrepræsentanterne har skrevet til mig, at hun ikke tror, at ret mange lærere i Skanderborg synes det her er ret frivilligt. Og har kredsen tænkt sig at gå ud at dementere dette udsagn. 

Svaret er, at det absolut vigtigste er frivilligt:
Inde i artiklen kan man se et citat, fra chefkonsulent Torben Steen, hvor jeg er omtalt. Jeg har fået forelagt citatet af Folkeskolen inden artiklen blev trykt, og jeg står helt inde for meningen i det. Dengang – for snart tre år siden – støttede jeg projektet under forudsætning af, at vi ikke kastede os ud i et koncept, som alle skulle følge.  Efter afsluttet projektperiode skulle det være fuldstændig frivilligt, hvad lærerne kan og vil bruge deres nye viden til i forhold til deres videre arbejde med de elever og den undervisning, de har ansvaret for.

Projektet har indeholdt nogle obligatoriske dele. Det er tænkt, at alle skal deltage i en introduktionsdag, i de to moduler, der hedder synlig læring into action og i den afsluttende konference, som fandt sted lørdag den 12. november.
Desuden har der været udbudt fire kurser, som handlede om henholdsvis ”Hvordan udvikler man synligt lærende elever?”, ”Feedback”, ”Solo-taksonomi” og ”Data til at kende din effekt”.
I gennemsnit har alle lærere deltaget i et kursus. I praksis dækker det over, at en del lærere har deltaget i to eller tre kurser.

Jeg vil godt gentage, at det fortsat er den enkelte lærer, der træffer beslutninger om, hvordan der skal arbejdes med undervisningen og den læring, der følger heraf – i forhold til de elever han/hun har fået ansvaret for.
De beslutninger træffes naturligvis fortsat i respekt for, hvad der i øvrigt aftales blandt kollegerne og på skolen som sådan.

Kredsens involvering i processen
Kredsen har været involveret i processen hele vejen. Heldigvis er det sådan i Skanderborg Kommune, at vi stort set altid bliver involveret, når det handler om skole. Det er en kæmpe styrke, at vi kan være med fra ideerne fødes.

Det er vigtig at være opmærksom på, at det at være involveret ikke er det samme som at bestemme og beslutte, men det er en gylden mulighed for at medbestemme og øve indflydelse på form og indhold.

Sidst på efteråret/først på vinteren 2013 var der en voldsom debat om folkeskolereformens indhold.
 I Skanderborg blev der arbejdet i en række forskellige arbejdsgrupper.
Kredsen fik bl.a. plads i den arbejdsgruppe, der handlede om kompetenceudvikling. Det primære emne var her at sikre lærernes linjefagskompetencer fremover.
Der var imidlertid også mulighed for, at kommunen ville bruge penge fra en central kompetenceudviklingspulje oprettet til brug bredt i den kommunale organisation. Kommunen besluttede at anvende 5 millioner kr. til lærernes kompetenceudvikling.

Det er vigtigt at huske, at folkeskolereformen satte et enormt fokus på læringsbegrebet. Vi havde skoleledere, der kom hjem fra KL kurser og nægtede at tale om undervisning. Alle de sammenhænge, hvor vi tidligere havde brugt ordet undervisning, blev dette erstattet af læring.
Den grundlæggende respekt for lærerne og lærerfaget var væk i reformdebatten. Både Finansministerium og Regering viste dette.

For to et halvt år siden var vi ikke i tvivl om, at hvis vi kunne komme i et samarbejde med John Hattie, så ville vi komme til at beskæftige os med læringsbegrebet med udgangspunkt i, at læreren er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring.
I vores sammenhæng var det vigtigt, fordi han talte om læring på en sådan måde, at det kunne være et godt modsvar til den læringsmålstyring, der blev lagt op til i reformarbejdet.
John Hatties forskning viste først og fremmest, at den professionelle lærer er den alt afgørende faktor for at elever i skolen kan lære noget.
Vi havde altså udsigt til at arbejde med reformen i et perspektiv, hvor udgangspunktet er respekt for lærerne.

Min rolle i projektet har været at deltage i en rådgivende følgegruppe sammen med bl.a. et par skoleledere, et par forskere fra VIA og Århus Universitet, Gordon Poud fra Challing learning, en lærer, en konsulent og en SFO leder.
Der har været bevidsthed om det store problem, der hed tid til at arbejde optimalt med projektet. Det gælder både den enkelte lærers tid til at fordybe sig og det gælder den enkelte lærers tid til at samarbejde med og søge hjælp hos skolens ”impact coach”.

Historiske betragtninger
Det var ikke dengang i 2013 til at tro, at der ikke ville komme penge ud til kommunerne, så reformen kunne komme fornuftigt i gang til skoleårets start i 2014. Det ved vi nu, at der ikke kom. Vi lærere har betalt for reformen og det har betydet, at vi har alt for mange opgaver – og derfor er det naturligvis ikke enkelt at finde plads til at sætte sig ind i nye måder at gå til undervisningsopgaven på.
Det var ikke dengang til at vide, at der ved økonomiaftalen mellem Regeringen og KL i 2015 ville blive indgået en digitaliseringsplan for Danmark, som også indebærer en læringsplatform i vores skoler. Men det ved vi nu.

På trods af det, er der faktisk rigtig mange af vores kolleger, som bruger deres metodefrihed til at arbejde videre med de redskaber og ideer, de har fået gennem Hattie projektet.
Jeg vil opfordre til, at vi respekterer alles ret til at finde den bedste måde at få undervisningen til at resultere i god læring for eleverne.

Jeg vil også opfordre til, at vi arbejder sammen om at udbygge vores professionalitet ved at samarbejde og uddanne os – samtidig med, at vi vil argumentere for, at der kommer flere ressourcer.

På konferencen lørdag den 12. nov. 2016 kom Hattie i sine afsluttende bemærkninger ind på spørgsmålet om ressourcer. Han var meget præcis i sin direkte henvendelse til borgmesteren og udvalgsformanden, da han forklarede, at det lærersamarbejde, der er nødvendigt for at sikre og udvikle børns udbytte af undervisningen gennem synlig læring – det kræver naturligvis ressourcer.

Det er efter min opfattelse vigtigt, at der fortsat bliver mulighed for at bruge vejlederne ude på skolerne og at trække på den kommunale konsulent.

Det ville være fint om vi kunne komme ind i en gænge, hvor det igen bliver muligt for lærere at søge efteruddannelse ud fra den enkelte lærers behov.

Afslutningsvis vil jeg annoncere, at kredsen den 10. januar inviterer til fyraftensmøde og debat om digitale læringsplatforme. Det vil i vores tilfælde sige ”Min uddannelse”.
Vi får besøg af lærer Mette Frederiksen, som nogen af jer formentlig har læst om i Folkeskolen. Hendes oplæg handler bl.a. om målstyring og dannelse.
Sæt kryds i kalenderen

På kredsstyrelsens vegne

Venlig hilsen
Bent Eriksen
Kredsformand

Emner

Målgruppe